29. marts 2024

En 21-årig mand er i retten i Næstved blevet idømt 800 kroner i bøde og til at betale 500 krone ri erstatning for at have begået hærværket sammen med en anden.

Tiltalen angik hærværk ved at nedrive valgplakater, og det har han nu måttet stå til regnskab for.

Den 28. oktober 2017 – forud valget til region og kommuner sigtes – modtog politiet en anmeldelse om, at der var fjernet mindst 35 valgplakater, der var hængt op i Ringparken i Slagelse. Politiets efterforskning og vidneudsagn førte til, at to 21-årige mænd, der begge er fra lokalområdet, i december blev sigtet i sagen. Sagen mod den anden sigtede behandles særskilt på et senere tidspunkt.

Den tiltalte har nægtet sig skyldig under sagen.

Senioranklager Rune T. Jensen siger om dommen:

– Jeg er godt tilfreds med rettens afgørelse. Den sender et vigtigt signal om, at man ikke ustraffet kan rive valgplakater ned fra lygtepælene. Helt overordnet har anklagemyndigheden vurderet, at hele processen op til et valg – herunder også at hænge valgplakater op i lokalområdet – udgør et vigtigt grundlag for ytringsfriheden og et demokratisk samfund. Det er en af grundene til, at vi har rejst tiltale efter den bestemmelse i straffeloven, der handler om groft hærværk.

Retten lagde imidlertid til grund, at der kun med sikkerhed var tale om ca. 10 plakater og takserede det med en bøde.

Den 21-årige er dømt for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, der handler om hærværk.

Dommen blev modtaget, men anklagemyndigheden overvejer ankespørgsmålet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.