29. marts 2024

I den senere tid har der været flere påsatte brande i fx skraldespande i Æblehaven i Roskilde. Så sent som i går var der to brande i området.

Den første brand blev anmeldt kl. 18.58. Her var der ild i en skraldespand. Politi og brandvæsen rykkede ud til stedet, hvor brandfolkene hurtigt fik slukket ilden. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var der tale om en mindre brand, som to-tre drenge måske kunne mistænkes for at have startet.

Beboere i området ledte sammen med politiet efter de mistænkte drenge, men fandt dem ikke. Skaderne ved branden var begrænset til skraldespanden.

Kl. 21.31 var der igen opstået ild i en skraldespand, så politiet og brandvæsnet måtte igen kørte til stedet. Branden blev hurtigt slukket uden at have forårsaget større skader, og politiet ledte i området efter mistænkelige personer, der måske kunne mistænkes for at have sat i skraldespanden.

Møde med beboerne i Æblehaven
Da beboerne i området har givet udtryk for, at de føler sig utrygge over disse brande i skraldespande igennem den senere tid, vil politiets forebyggelsesafdeling i dag afholde et møde med beboerne i Æblehaven for at drøfte, hvad der kan gøres for at undgå disse utryghedsskabende brande.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der måtte have set noget i relation til de to anmeldte brande, som formodes at være påsatte. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.