28. marts 2024

Kort efter kl. 12.30 i går rykkede politiet ud til et færdselsuheld på Strøhusvej i Greve, hvor en hest var løbet ind i en personbil.

Det viste sig, at en 78-årig mand fra Taastrup og med sin hustru på passagersædet foran i en personbil kørte ad Strøhusvej mod vest. Pludselig kom en hest løbende fra en privat indkørsel og direkte ud i højre side på personbilen, så sideruden i fordøren knustes. Hesten ramte ved sammenstødet med bilen højre sidespejl, som satte sig fast i bringen på hesten. En dyrlæge blev tilkaldt til at tage sig af fornøden behandling af hesten og dens kvæstelser.

Hestens ejer – en 65-årig kvinde fra nærområdet – fik andre heste end den kvæstede hest retur til folden, som ifølge politiets undersøgelser tilsyneladende havde været i lovlig og forsvarlig stand.

Begge personer i bilen slap fra hændelsen uden fysiske skader, men var dog chokerede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.