19. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at en borger i går eftermiddag afleverede en håndgranat på en af kredsens politistationer.

Håndgranaet var blevet fundet hos en ældre mand.

Selvom det er helt korrekt at henvende sig til politiet for at aflevere fundne våben, ammunition m.v. til destruktion, så opfordrer politiet til, at man ringer før man evt. kommer ind på politistationen. I tilfældet fra i går viste det sig heldigvis, at at håndgranaten var blevet tømt for sprængstof for længe siden. Men hvis granaten nu stadig havde været virksom, kunne det have haft katastrofale følger.

Politiet opfordrer derfor til, at man tager et foto eller flere og sender dem, så politiet kan se nærmere på fundet og fastlægge, om der er tale om f.eks. en granat, der stadig er sprængfarlig. Sydsjællands og Lolland-Falsters politi oplyser, at man har et tæt samarbejde med forsvarets eksperter, som i givet fald også kan rykke ud og se nærmere på tingene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.