26. april 2024

Visitationszonen omfatter Vangkvarteret og indre by. (Illustration: Midt- og Vestsjællands Politi).

Visitationszonen omfatter Vangkvarteret og indre by. (Illustration: Midt- og Vestsjællands Politi).

I den senere tid har der været flere sammenstød mellem grupperinger i Holbæk og det har nu fået Midt- og Vestsjællands Politi til at oprette visitationszone i byen.

Med visitationszonen har politiet udvidet mulighed for at foretage stikprøvevisitationer i zonen.

Visitationszonen trådte i kræft i dag og gælder frem til og med 31. oktober og omfatter:

Indre by:
Den nordlige grænse udgøres af Havnevej. Mod vest afgrænses området af Valdemar Sejrsvej, mens Jernbaneplads, Dampmøllevej og Kastanievej afgrænser zonen til Henriettevej. Den østlige afgrænsning af visitationszonen i indre by følger Borgm. N. E. Hansensvej, Carl Reffsvej, Meldahlsvej, Godthåbsvej og Borgmestergårdsvej.

Vangkvarteret:
Mellem Vangkvarteret og indre by i Holbæk går Henriettevej og Roskildevej, som er inkluderet i visitationszonen, og som udgør den vestlige afgrænsning. Mod syd afgrænses zonen af Skagerakvej, og mod øst går afgrænsningen ved Vangkvarterernes naturlige afslutning. Den nordlige afgrænsning ved Vangkvarteret går ved Holbæk Have.


Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man i oktober har registreret flere voldelige sammenstød mellem grupperinger i Holbæk, hvor bl.a. knive og slagvåben er anvendt. Derudover har politiet i grupperingerne observeret personer, der optræder på en måde, der giver politiet grund til at frygte, at der kan være optræk til yderligere voldelige sammenstød.

Det er på den baggrund politiets opfattelse, at der er en meget anspændt stemning i området, samt at grupperingerne har adgang til forskellige typer af våben, hvorfor der skønnes at være en forøget risiko for, at der vil kunne blive foretaget strafbare handlinger.

Formålet med den målrettede indsats er at kontrollere, om nogen i området besidder eller bærer våben. Politiets indsats har til formål at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.