28. marts 2024

En 22-årig kvinde blev søndag eftermiddag truet af sin tidligere arbejdsgiver, da hun var mødt op for at få udbetalt manglende løn.

Nordsjællands Politi oplyser, at man søndag eftermiddag modtog en anmeldelse om episoden.

Den 22-årige kvinde var mødt op på arbejdspladsen på Usserød Kongevej for at få betaling for udført arbejde, som arbejdsgiveren tidligere havde lovet hende. Den tidligere arbejdsgiver blev angiveligt vred i den forbindelse og smed pigens medbragte pose ud på fortorvet, inden han tog hendes taske fra hende og gennemrodede denne. Da den unge pige forsøgte at få den igen, tog den tidligere arbejdsgiver hårdt fat i armen på hende og smed hende ud, hvorefter han truede den unge pige og hendes familie.

En patrulje kom herefter til stedet, hvor den tidligere arbejdsgiver, en 37-årig mand, blev sigtet for trusler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.