80-årig død af kvæstelser efter færdselsuheld




Lægehelikopter. Arkivfoto: Rolf Larsen.
En 80-årig kvinde afgik natten til torsdag ved døden som følge af de kvæstelser, hun pådrog sig ved et færdselsuheld onsdag eftermiddag.

Uheldet skete kort efter klokken 16 i krydset Ventemøllevej/Per Degns Vej i Dianalund. Vidner har til politiet forklaret, at den 80-årige, som kom kørende på cykel ad Ventemøllevej mod vest, svingede til venstre ad Per Degns Vej og tilsyneladende overså en skraldebil, som kørte i samme retning. Chaufføren af lastbilen – en 45-årig mand – forsøgte at undvige, men kvinden kørte ind i siden på skraldevognen og væltede.

Hjælpen var hurtigt fremme, og den 80-årige blev med lægehelikopteren fløjet til behandling på rigshospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.