19. marts 2024

En 30-årig kvinde fra Horslunde måtte fredag formiddag se sin bil beslaglagt af politiet efter hun var stukket af fra et færdselsuheld.

Uheldet skete kl. 11.35 da en 72-årig mand fra Nakskov kom kørende ad Maribovej, og da han svingede til venstre ad Rolfsvej, blev hans bil og påhængsvogn påkørt af en anden bilist, som imidlertid ikke standsede, men fortsatte sin kørsel.

Vidner kunne fortælle politiet, hvilken bil der var tale om, og kort efter fandt politiet frem til bilen – og bilejeren – en 30-årig kvinde fra Horslunde, og da hun ikke havde noget kørekort, blev hun sigtet for kørsel uden førerret. Hun var flere gange tidligere sigtet for at køre uden kørekort, og derfor blev bilen beslaglagt på stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.