46-årig kvinde tiltalt for mandatsvig – brugte institutions penge på sig selv




Arkivfoto: WilliamCho / Pixabay

Anklagemyndigheden i Nordsjælland har rejst tiltale 46-årig kvinde fra Rungsted for mandatsvig af særligt grov beskaffenhed.

Ifølge tiltalen har kvinden i 295 tilfælde fra januar 2014 til november 2016 foregivet at have foretaget indkøb til den institution, hvor hun var ansat, selvom disse indkøb enten ikke var foretaget eller blev foretaget for egen interesse eller vinding, hvorefter hun modtog refusion for indkøbene. Det drejer sig om indkøb i blandt andet en række forskellige tøjforretninger, hudplejeklinikker, isenkram- og brugskunstforretninger samt en trælasthandel.

Kvinden er endvidere tiltalt for tyveri ved i perioden december 2016 til januar 2017 at have tilegnet sig tre mobiltelefoner, som tilhørte hendes arbejdsgiver.

Sagen vil blive berammet af Retten i Helsingør og forventes at vare 11 retsdage.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.