24-årig sigtet: råbte “Bøsser” efter politiet




Søndag morgen var en politipatrulje på arbejde i Nykøbing F.

I Jernbanegade så patruljen en mand, som stak af i løb, da han så politiet.

Det gjorde jo bare politifolkene nysgerrig, og det lykkedes den ene af betjentene at løbe manden op. Der var tale om en 19-årig mand, som ikke lige kunne give nogen forklaring på hvorfor han var stukket af ved synet af ordensmagten, så han fik lov til at fortsætte.

Tumult ved pizzaria
På vej tilbage til politibilen så betjentene noget tumult ved et pizzeria, hvor en anden mand optrådte truende og voldeligt. Det var en 24-årig mand fra Gedser, som blev anholdt klokken 4.47 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt kort efter, og da han gik fra politistationen, råbte han ”bøsser” efter betjentene. Derfor blev han for anden gang sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.