19. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man mandag aften en anmeldelse fra et vidne, der kørte bag en udenlandsk VW i retning mod Marielyst, og som mente at kunne genkende bil og passagerer fra en episode med et forsøg på butikstyveri tidligere på dagen.

VW’en standsede ved Rema1000 på Gedser Landevej, og fem mænd gik ind i butikken.

Da politiet kort efter ankom til stedet, var to af mændene tilbage i bilen, mens de tre andre blev hentet ud fra forretningen ved hjælp af en af politiets hundepatruljer.

Der var tale om fem udenlandske mænd i alderen 29-38 år, og de blev alle anholdt og sigtet for butikstyveri.

Da politiet undersøgte bilen, blev der fundet et større beløb i kontanter i handskerummet, og pengene stammede fra et kassedyk, som tyvene netop havde lavet i det nærliggende supermarked.

De fem anholdte blev taget med til politistationen i Næstved til nærmere afhøring og så vil politiet undersøge, om de anholdte kan sættes i forbindelse med andre lignende tyverier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.