I nat: Tre påsatte brande i Jersie




Det er politiets formodning, at tre mindre brande i nat i Jersie alle var påsat.

Den første brand blev opdaget kl. 02.30 af en politipatrulje, som så et mindre bål bag en bil fra den kommunale hjemmepleje på Jersie Strandvej.

Politiet forsøgte at slukke ilden, der var opstået i en skraldecontainer, med en pulverslukker sammen med beboeren, der anvendte en vandslange.

Det viste sig, at hjemmeplejeren havde opdaget branden og vækket beboeren samtidig med, at politiet også opdagede branden, inden brandvæsnet og politiet fik meldingen via alarmcentralen.

Samtidig med denne brand opdagede en hundepatrulje et brændende papskilt ”Pas på legende børn” i rundkørslen ved Jersie Strandvej – Parkvej ca. 200 meter fra den brændende skraldecontainer. Ilden blev slukket, inden der skete større skade.

Ild i plankeværk
Da ilden i skraldecontaineren var slukket, kørte patruljen fra stedet mod nord ad Jersie Strandvej, hvor patruljen nu opdagede noget ild i et plankeværk på hjørnet ved Maglekærvej.

En mindre brand blev hurtigt slukket, efter at der var gået ild i en avis, der formentlig var stukket imellem brædderne i plankeværket.

Hundepatruljen brugte politihundene til at søge efter eventuelle spor eller mistænkelige personer i området, men fandt intet af politimæssig interesse.

Politiet hører gerne fra personer, der har bemærket noget mistænkeligt eller mistænkelige personer i området i nat. Politiet formoder, at de tre mindre brænde er påsat, da der ikke har været noget, som har kunne starte brandene ved et uheld. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.