29. marts 2024

I går ved 19.30-tiden rykkede politi, ambulance og brandvæsen ud til en brand i naturen ved et fritidshus på Enebærstien ved Grevinge i Odsherred.

Ifølge anmeldelsen, skulle ilden have bredt sig ind under et fritidshus.

Da brandvæsnet nåede frem viste det sig, at der var tale om en mindre naturbrand, som var opstået uden for et sommerhus med åbenstående vindue.

Røgen fra branden var trængt ind i huset, så en mand og en kvinde – begge 21 år og fra Kgs. Lyngby – blev undersøgt af ambulancepersonalet for mulig røgforgiftning, da de havde sovet på tidspunktet for brandens opståen.

Årsagen til branden blev ikke fastslået med sikkerhed, men kunne være et cigaretskod, som var kastet ud ad det åbenstående vindue i huset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.