28. marts 2024

Klokken 02.22 natten til lørdag blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i en bil på Halsskov Torv i Korsør.

Ilden havde spredt sig til en anden bil, der holdt ved siden af. Den ene bil udbrændte, mens den anden fik mindre skader, inden brandvæsnet havde fået slukket ilden.

Vidner fortalte, at de så en mand med en grå hættetrøje og ca. 20-25 år løbe fra stedet.

Ild i knallert
Lørdag eftermiddag klokken 15.58 indløb en ny anmeldelse om en påsat brand. Denne gang på Dyrhaugesvej i Korsør. Tre unge personer havde sat ild til en knallert, der udbrændte helt og aldeles.

De tre personer forsvandt fra stedet straks efter.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hører meget gerne om det, hvis nogen ved noget om brandstiftelserne, eller hvem gerningspersonerne er. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.