25. april 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/Daniel_B_photos/">Daniel_B_photos</a> / Pixabay

Tre unge mænd blev i går dømt ved retten i Næstved for røveri.

Den ene, en 26-årig mand blev fundet skyldig i et røveri og idømt 8 måneders fængsel. En 20-årig mand blev fundet skyldig i tre røverier og blev idømt 1 års fængsel. Den tredje, en 25-årig mand, blev fundet skyldig i fire røverier og idømt 2 års fængsel.

Alle røverierne blev begået i forening med den 25-årige, som var den ledende figur.

Røverierne blev begået den 22. januar og den 26.-27. januar i år mod tankstationer og 7-eleven butikker i henholdsvis Sorø, Tappernøje, Nykøbing Falster og København.

De tre unge mænd havde i store træk tilstået de forhold, de var tiltalt i.

Den 26-årige blev tillige dømt for overtrædelse af færdselsloven, ligesom den 25-årige også blev dømt for brugstyveri.

De modtog alle dommen, og den 25-årige blev varetægtsfængslet efter dom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.