Cyklist på skadestuen efter påkørsel – bilist fortsatte uden at standse




Torsdag formiddag stak en bilist af efter at have påkørt en cyklist på Stensbjergvej i Køge.

Uheldet skete ved 8-tiden torsdag morgen, da en 25-årig kvinde kom cyklende mod syd ad Stensbjergvej og en bilist svingede til højre ad Norsvej mod Asgårds skole. Bilisten havde formentlig ikke set cyklisten inden svingningen, men ramte den kvindelige cyklist på det ene ben. I stedet for at standse, fortsatte bilisten væk fra stedet uden at give sig til kende.

Kvinden blev bragt til kontrol på akutmodtagelse og her blev det konstateret, at der var en indreblødning i benet.

Den mandlige bilist blev beskrevet som en ca. 50-årig mand, lidt kraftig af bygning, og medbringende en lyshåret pige i bilen, som blev beskrevet som en mørkegrå Mazda. Politiet har nu optaget rapport om uheldet i forsøget på at få bilisten identificeret.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.