Arbejdsulykke: Mand begravet i timevis




Mandag formiddag skete der en arbejdsulykke ved Lynge Bytorv, hvor en mand blev begravet af jord, mens han stod i en rende og arbejdede.

Størstedelen af hans krop blev begravet, men han havde heldigvis hoved og overkrop fri.

Hurtigt blev der iværksat et større arbejde for at få manden fri. Herunder blev en redningskran fra Beredskabsstyrelsen tilkaldt, da jordens hårdhed gjorde det svært at frigøre ham.

Omkring kl. 15 lykkedes det at befri manden, som var ved bevidsthed under hele forløbet. Han blev efterfølgende kørt på hospitalet for at blive behandlet for sine eventuelle skader.

123456789

Skriv et svar