Falsk læge ville give massage – men var tricktyv




En 82-årig kvinde i Sophielund i Hørsholm fik onsdag aften besøg af en kvinde, som udgav sig for at være læge.

Kvinden fortalte, at hun skulle tjekke noget medicinsk udstyr hos beboeren og tilbød tillige beboeren en massage. Den 82-årige takkede ja, men da kvinden kort efter sagde, at hun lige skulle hende noget i sin bil og ikke kom tilbage, fattede den 82-årige mistanke til, at noget var galt og kunne efterfølgende konstatere, at hendes taske, som stod i soveværelset, var blevet gennemrodet.

Kvinden, der udgav sig for at være læge, beskrives som: 25-35 år, mellemøstlig af udseende, 160-165 cm høj og almindelig af bygning. Hun havde mørkt, muligvis langt hår, som var puttet op i en lysebrun strikhue og havde tillige en lysebrun striktrøje på.

123456789

Skriv et svar