28. marts 2024

Torsdag aften kort efter klokken 22.40 fik politiet en anmeldelse fra en bilejer om, at bilen var blevet påkørt af en bilist på Østerled i Gørlev ved Kalundborg. Bilisten var efterfølgende var kørt fra stedet uden at give sig til kende.

Politiet kørte til uheldsstedet hvor det kunne konstateres, at den skadevoldende bil havde fået materielle skader så væske dryppede fra bilen i et spor væk fra stedet.

Politiet fulgte sporet til en anden adresse i Gørlev, hvor en bil med skader svarende til dem, som der måtte være sket ved påkørslen, holdt. På adressen traf politiet en 31-årig mand uden fast bopæl i Kalundborg kommune. Han blev anholdt som mistænkt for både at have været fører og for at have kørt spirituskørsel, da han var påvirket af spiritus.

Efter udtagelse af en blodprøve og afhøring til sagen løslod politiet den 31-årige, der dog vil høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret, og sagen skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.