32-årig anholdt: Havde pistol med i skole




En 32-årig mand blev i dag anholdt med en pistol på en uddannelsesinstitution i Hvidovre.

Anholdelsen fandt sted efter politiet havde fået en anmeldelse om, at en studerende på TEC Hvidovre på Stamholmen tilsyneladende var i besiddelse af en pistol. Den pågældende optrådte ikke truende.

Patruljer fra Københavns Vestegns Politi kørte til stedet, hvor der uden dramatik blev foretaget anholdelse af en 32-årig mand fra Rødovre, som blev fundet i besiddelse af en pistol med ammunition.

– Ingen er kommet til skade, men det er klart, at vi tager sådan en anmeldelse meget alvorligt fra første færd og tager de nødvendige forholdsregler. Vi er nu ved at undersøge sagen og baggrunden nærmere, men indtil videre tyder intet på, at han ville anvende våbnet på stedet, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

Københavns Vestegns Politi forventer at fremstille den anholdte i grundlovsforhør torsdag.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.