Kørte narkokørsel i stjålet bil




Lørdag aften klokken 19 kontrollerede en politipatrulje en bilist, som kørte rundt på en p-plads ved sukkerfabrikken i Gørlev.

Bag rattet sad en 19-årig mand fra Slagelse. En narkometertest indikerede, at han var påvirket af kokain, så han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Det viste sig, at bilen var meldt stjålet fra Hørve dagen før, så den 19-årige blev også sigtet for tyveri af bilen.

Han blev taget med og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Efter endt afhøring blev han løsladt og kan nu vente, at høre nærmere fra politiet.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.