18. april 2024

Penge og mobiltelefoner blev udbyttet fra tre indbrud, som en 43-årig mand fra Roskilde har erkendt at stå bag.

Sagen startede lørdag morgen, da politiet rykkede ud til Bredgade i Roskilde, efter anmeldelse om, at der var fundet et kasseapparat med enkelte mønter i på gaden.

Kasseapparatet viste sig at stamme fra en nærliggende klinik, hvor et vindue var blevet brudt op.

Politiet undersøgte klinikken og fandt bl.a. fodspor efter indbrudstyven.

En politimand havde tidligere på morgenen på vej til arbejde bemærket en mand, som tidligere havde været mistænkt for berigelskriminalitet. gå i Ringstedgade i retning mod Bredgade. Det var sket kort før politiet modtog anmeldelsen om fundet af kasseapparatet. Politimandens observation fik politiet til at aflægge besøg hos manden – en 43-årig mand fra Roskilde. Her fandt politiet nogle sko, hvis såler og dermed sålaftryk passede med sporene fundet i klinikken i Bredgade.

Manden erkendte straks indbruddet og fremviste indbrudsværktøjet samt resterne af de penge, som han havde stjålet både ved indbruddet i Bredgade, men også fra et indbrud i Ringstedgade i en frisørsalon. Den 43-årige erkendte også et indbrud begået i løbet af weekenden i en afdeling på Sct. Hans, hvor han havde stjålet otte mobiltelefoner fra nogle aflåste skabe, som var blevet brudt op.

Den 43-årige var anholdt i nogle timer i forbindelse med efterforskningen og afhøring til de tre sager. Sagerne vil senere blive afgjort ved retsmøde, som den 43-årige bliver indkaldt til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.