Lille pige på eventyr i Lynge




Kort efter klokken 17 i går kontaktede en kvinde politiet og fortalte, at hun stod ved et supermarked i Lynge med et barn på ca. 3 år, som ikke var hendes eget og ikke umiddelbart var i selskab med nogen voksen.

Kvinden havde spurgt pigen, hvor hun hørte til, men det kunne hun ikke svare på.

En patrulje blev sendt mod Lynge, men i mellemtiden havde kvinden fundet frem til pigens familie, hvorfor patruljen blev sendt på anden opgave.

Det viste sig, at pigens familie kort forinden havde stået i deres indkørsel og talt med deres naboer, hvorefter pigen havde set sit snit til ubemærket at gå på eventyr.

Hos Nordsjællands Politi har man stor ros til kvinden og kalder det “klogt tænkt af kvinden, at et barn i den alder formentlig ikke skulle bevæge sig rundt uden selskab med en voksen”.

123456789

Skriv et svar