19. april 2024

Torsdag morgen ved 8-tiden fik politiet en henvendelse fra pårørende til en 84-årig dement kvidne fra Roskilde, som var forsvundet fra sin bopæl.

De pårørende havde selv ledt efter kvinden, som sidst var set ved 23-tiden onsdag aften.

Politiet begyndte med flere patruljer, herunder en hundepatrulje, at lede efter kvinden. Omkring kl. 9.30 blev kvinden fundet livløs i et lettere kuperet område i Folkeparken ud for Trægården.

En tilkaldt ambulance bragte hende til skadestuen, hvor en læge kort efter kunne erklære hende for død.

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser var der ingen tegn på, at hun havde været udsat for en forbrydelse eller på anden måde havde pådraget sig livstruende kvæstelser. Politiet bemærkede dog, at hun ved fundet var iført meget lidt tøj i forhold til det kolde vejr udendørs, hvorfor kulden formodes at være årsagen til hendes død.

De pårørende blev straks underrettet.

Politiet skal nu sammen med en læge rutinemæssigt se nærmere på den 84-årige for at afgøre, om der kunne være andre årsager til dødens indtræden end politiets formodning om kulden som årsag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.