Kioskmedarbejder stoppede røveri – nu er han sigtet for vold mod røveren




Det kan blive en bekostelig affære for en kioskmedarbejder, at han fredag stoppede et røveri og sendte den knivbevæbnede gerningsmand på flugt.

Røveriet skete klokken 12.30 i en kiosk på Halsskovvej i Korsør. En maskeret mand kom ind i butikken, hvor han med en kniv truede og bad om at få udleveret kontanter. En ansat i kiosken slog imidlertid ud efter røveren med et koben og ramte ham i hovedet, og røveren stak af.

Politiet fandt kort efter frem til den formodede røver. Det var en 29-årig mand fra byen, og han blev anholdt klokken 13.03 og sigtet for røveri. Han blev kørt til sygehuset i Slagelse, hvor han blev behandlet for en flænge i hovedbunden, og efter endt afhøring blev han løsladt igen lørdag klokken 9.42.

Medarbejderen – en 58-årig mand fra Korsør – blev senere lørdag sigtet for kvalificeret vold.

123456789

Skriv et svar