28. marts 2024

Politiet efterlyser denne mand som formodet gerningsmand til et overfald i Birkerød lørdag aften. (Politifoto)

Nordsjællands Politi har udsendt en efterlysning af den formodede gerningsmand til et voldsom overfald på et par i Birkerød lørdag aften.

Politiet efterlyser denne mand som formodet gerningsmand til et overfald i Birkerød lørdag aften. (Politifoto)

Overfaldet skete omkring kl. 21.30 på pladsen foran Circle-K-tankstationen på hjørnet af Bistrupvej og Birkerød Parkvej i Birkerød. Her blev parret overfaldet af en mand bevæbnet med en økse.

Gerningsmanden efterlyses nu af politiet. Manden er 29 år, mellemøstlig udseende, mørkt hår, mørkt kortklippet fuldskæg og 176 cm høj. Han er formodentlig iklædt mørk jakke og mørke bukser.

– Vi har med meget stor sandsynlighed den rette identitet på gerningsmanden, men vi efterforsker stadig i flere retninger. Der er efter alt at dømme tale om et umotiveret overfald, fortæller vagtchef Jan Bo Hedager fra Nordsjællands Politi.

Politiet hører meget gerne fra eventuelle vidner, som kan have oplysninger i sagen. Det kan ske på telefon 114.

Politiet opfordrer til, at man ikke selv retter henvendelse til efterlyste, da han betragtes som farlig.

Begge ofre var efter overfaldet uden for livsfare, oplyser Nordsjællands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.