23-årig mand anholdt efter skud i Taastrup




Foto: Rigspolitiet.
En 23-årig mand er blevet anholdt i en sag, hvor en 24-årig mand onsdag aften blev ramt af skud.

Onsdag aften ved 18.30-tiden blev en 24-årig mand indlagt på Glostrup Hospital med et skud i maveregionen. Hans tilstand var alvorlig men torsdag morgen blev han erklæret uden for livsfare.

Københavns Vestegns Politi har siden efterforsket sagen og blandt andet undersøgt et område ved Taastrupgårdsvej i Taastrup som et muligt gerningssted.

Lidt før klokken 19 anholdt politiet en 23-årig mand fra Taastrup, fordi politiet sætter ham i forbindelse med sagen.

Han fremstilles i grundlovsforhør i dag og her vil der blive begæret lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning.

– Vi efterforsker episoden bredt men indtil videre tyder intet på, at episoden er banderelateret, siger efterforskningsleder Søren Puggaard Enevoldsen, Københavns Vestegns Politi.

123456789

Skriv et svar