Narko: 15-årig i koma – Mand erkender at have solgt stoffet




En 15-årig dreng ligger i koma efter indtagelse af en amfetamin-lignende stof. Politiet har anholdt en yngre mand, som erkender at have solgt stoffet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at to 15-årige fredag eftermiddag købte et amfetamin-lignende stof af en yngre mand i Haslev. Efterfølgende indtog de stoffet, og det medførte alvorlige bivirkninger, idet de begge måtte indlægges akut på hospitalet.

Den ene ligger fortsat i koma, mens den anden lørdag kunne erklæres uden for livsfare.

– Vi opfordrer eventuelle andre købere af amfetamin i Haslev til ikke at indtage stoffet, da det kan være forbundet med livsfare, udtaler politiinspektør Kim Kliver.

Lørdag aften anholdt politiet en yngre mand fra lokalområdet, som erkender, at han solgte stoffet til de to drenge.

123456789

Skriv et svar