28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet

Foto: Rigspolitiet

Søndag formiddag klokken 10.30 rykkede politiet talstærkt ud til en beboelsesejendom i Slangerupgade i Hillerød efter fund af flere skudhuller.

Kampklædte og bevæbnet med maskinpistoler sikrede politiet ejendommen.

Ejendommen blev afspærret og politiets indledende undersøgelser bekræftede, at der var skudhuller gennem flere døre og afsluttende i en mur efter et endnu ukendt våben.

Der blev derefter foretaget eftersøgning af en mulig gerningsmand til skyderiet og ransagning efter det anvendte skydevåben samt efter yderligere spor.

– Der er ikke foretaget anholdelser i sagen, men efterforskningen fortsætter og derfor kan vi ikke bidrage med yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi,
Dan Rener Houtved.

Politiet var færdige på stedet ved 16.30-tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.