29. marts 2024

Det er ikke uden grund, at man skal lade bilen stå, hvis man har fået for meget at drikke. Måske en 58-årig mand fra Holeby har lært det på ‘den hårde måde’.

Ved halv et-tiden natten til søndag fik politiet en anmeldelse fra en bilist, der kørte på Egebyvej i Rødby bag en anden bilist. Anmelderen fortalte, at føreren af den forankørende bil var synligt beruset.

En patrulje blev straks sendt til stedet, men før den ankom, var den berusede bilist kørt galt.

I T-krydset Egebyvej/Højbygårdsvej fortsatte manden tværs over og ind i et skilt og videre ud på en mark.

Bilisten, en 58-årig mand fra Holeby, blev anholdt og sigtet for både spirituskørsel og for at køre bil uden at have kørekort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.