29. marts 2024

Hvis man ikke kan finde ud af at opdrage sine børn, så de opfører sig ordentlig, så risikerer man, at politiet kommer og fortæller hvordan det bør gøres. Det mått nogle forældre i Greve-området i hvertfald sande søndag eftermiddag.

Politiet blev ved 12.30-tiden tilkaldt til Greve Svømmehal, hvor 7-8 drenge lavede ballade og generede både andre gæster og personalet. Blandt andet blev personalet i svømmehallen kaldt “ludere”.

I svømmehallen fik politiet fat i drengene, der var mellem 10 og 14 år gamle, og så tog politiet fat i drengenes forældre “med henblik på at opdrage deres børn, så de færdes i det offentlige rum uden at genere nogen”, som der står i politirapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.