Ta’ til julemarked i Andelslandsbyen Nyvang




I denne weekend er der julemarked i Andelslandsbyen Nyvang på Oldevejen ved Holbæk.

Der er masser af hyggelig gammeldags jul i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. PR foto.

De opvarmede telte bugner af hjemmelavet husflid og håndværk der falbydes til rimelige priser. Og der serveres lækkert julebag til tonerne fra dejlige juleorkestre. I forsamlingshuset er der hyggelig juletræsfest med sanglege og godteposer.

Og der jules i alle huse, fra det hyggelige husmandssted til den højtidelige kirke. Der fortælles skønne historier om julemænd og trolde, julestadset klippes, og den store gris må lade livet, så vi kan få julesul og flæskesvær.

I skolestuens stald kan man møde nissen, og i kirken samles godtfolk til julekoncert og gudstjeneste. Jo, det er rigtignok blevet jul på landet.

I Andelslandsbyen Nyvang kan alle drømme om god gammeldags julehygge opfyldes for hele familien. Her findes den helt specielle nostalgiske julestemning.

Der er åbent lørdag og søndag klokken 10 – 16.

Se mere på www.andelslandsbyen.dk

123456789

Skriv et svar