Vinderkupon på 63 millioner kroner solgt i Sakskøbing




Foto: Danske Spil.
Fra morgenstunden har der været jubel i Super Brugsen i Sakskøbing over, de har solgt Eurojackpot vinderkuponen på 63 millioner kroner.

Butikkens kunder er blevet forkælet lidt:

– Vi har solgt både Quick Skrabejulekalendere og delt champagne ud til vores kunder, beretter Kirsten Aagesen, der er souschef i Super Brugsen i Sakskøbing.

Hun fortæller, at det summer af liv nede i Super Brugsen.

– Der er virkelig en god stemning hernede. Alle kunderne går rundt og spørger, om vi ved, hvem der har vundet, men det ved vi ikke, for vinderen har ikke meldt sig endnu, siger souschefen, der dog ikke er så bekymret, hvis vinderen skulle dukke op i butikken.

– Jeg tror da, at vinderen får sig et chok, hvis vedkommende dukker op, og finder ud af, at han eller hun har vundet 63 millioner kroner, men heldigvis har vi lige været på hjertestarterkursus, så mon ikke vi kan hjælpe, griner Kirsten Aagesen.

Gevinsten er den 4. i år, der ryger ind på top 10 over de største gevinster i Danmarkshistorien, og at den er blevet solgt i Sakskøbing er Kirsten Aagesen glad for.

– Vi synes, det er super, at kuponen er købt i Super Brugsen, siger souschefen.

FAKTA: De største gevinster i Danmarkshistorien
1. 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør
2. 148.183.435 kr. – Eurojackpot – uge 45 2017- Spar Skallerup, Nordre Klitvej 35A, 9800 Hjørring
3. 140.358.416 kr. – Onsdags Lotto – uge 33 2016 – Q8 Service, Horsensvej 83-85, 7100 Vejle
4. 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev
5. 114.000.000 kr. i Eurojackpot – Uge 1 2017 – Super Brugsen, 3310 Ølsted
6. 63.257.880 kr. i Eurojackpot – Uge 47 2017 – Super Brugsen, 4990 Sakskøbing
7. 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34 2013 – PLUS abonnement
8. 50.000.000 kr. – Joker – uge 43 2015 – 2000 Frederiksberg
9. 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg
10. 46.953.221 kr. – Vikinglotto – Uge 24 2017 – Guldbageren / Døgnkiosk, 4760 Vordingborg
Kilde: Danske Spil

123456789

Skriv et svar