29. marts 2024

(Privatfoto)

(Privatfoto)

En 17-årig pige fra Kundby i Nordvestsjælland blev i dag ved Østre Landsret fundet skyldig i forsøg på terrorisme.

Pigen, der ved sin anholdelse den 13. januar 2016 var blot 15 år gammel, er fundet skyldig i forsøg på terrorisme ved i tiden forud for sin anholdelse at have forsøgt at fremstille en bombe for at udføre et bombeangreb mod Sydskolen i Fårevejle og Carolineskolen i København.

Pigen blev af et enigt nævningeting ved Retten i Holbæk i forsommeren fundet skyldig i samme forhold. Byretten fandt tillige tiltalte skyldig i et forhold vedrørende vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod en pædagog på den institution, hvor hun under sin varetægtsfængsling var anbragt. Dette forhold, som tiltalte for byretten havde erkendt, har ikke været omfattet af tiltaltes anke til frifindelse. I byretten blev tiltalte idømt fængsel i 6 år.

I landsretten har der ikke været enighed om skyldspørgsmålet. 8 nævninger og 3 dommere har stemt for at finde tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. 1 nævning har stemt for at frifinde tiltalte. Efter udfaldet af stemmeafgivningen er tiltalte herefter fundet skyldig. Begrundelserne for de voterendes afgørelse fremgår af skyldkendelsen, der kan tilgås her.

Nu skal der tages stilling til straffen og den del af dommen forventes afsagt på mandag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.