28. marts 2024

Foto: Lars Andersen.

Opfinder Peter Madsen indrømmer nu, at han har parteret Kim Wall. Foto: Lars Andersen.

Peter Madsen – også kaldet ‘Raket-Madsen’ og ‘Ubåds-Madsen’ – har igen skiftet forklaring omkring Kim Wall og indrømmer nu, at han har parteret hendes lig, inden det blev kastet over bord fra hans hjemmebyggede Ubåd.

Ny forklaring fra Peter Madsen
Han har nu forklaret, at Kim Wall døde som følge af en kulilteforgiftning i ubåden på et tidspunkt, hvor han selv var på ubådens dæk.

Endvidere har Peter Madsen erkendt, at det var ham, der efterfølgende har gennemført parteringen af liget og siden har smidt alle ligdelene i Køge Bugt.

– Denne forklaring giver naturligvis anledning til, at politiet indhenter diverse supplerende erklæringer fra såvel retsmedicinerne, såvel som forsvarets ubådseksperter, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen.

Tredje forklaring
Det er tredje gang, at Peter Madsen skifter forklaring i sagen. Først forklarede han, at han havde sat den svenske journalist i land, derefter, at hun var død fordi hun havde fået en tung luge i hovedet og nu har han så ændret forklaring til, at hun døde af kulilteforgiftning.

Peter Madsen havde også i første omgang forklaret, at han havde begravet Kim Wall til søs og hendes lig var helt, da han skilte sig af med hende. Men nu har han altså indrømmet, at han har parteret hendes lig.

Nægter drab og kønslig omgang
Peter Madsen og hans forsvarer har siden sidste frist anmodet om at blive afhørt til sagen af politiet, hvilket, ifølge Københavns Politi, derfor skete lørdag d. 14. oktober.

I forbindelse med denne afhøring er sigtelsen udvidet til også at omfatte anden kønslig omgang end samleje under særlig skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 225, jf. 216 stk. 3, jf. stk. 1, Denne sigtelse sker med baggrund i de 14 stiklæssioner, der er tilført Kim Walls i og omkring kønsdelene.

Peter Madsen nægter anden kønslig omgang og nægter også fortsat drab.

Peter Madsen og hans forsvarer har skriftligt indvilget i frivillig fristforlængelse frem til 15. november, derfor bliver et planlagt retsmøde i morgen ikke gennemført.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.