20-årig dræbt i færdselsuheld




Arkivfoto: Rolf Larsen
En 20-årig mand omkom da en bil med fire personer kørte galt på Grønsundvej ved Nykøbing F. onsdag aften.

Ulykken skete kort før klokken 23 da bilen med de fire unge mennesker kom kørende ad Grønsundvej og føreren, den 20-årig mand, mistede kontrollen over bilen, der endte med at køre ud på en mark, hvor den rullede rundt flere gange, før den landede på taget.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at den 20-årige afgik ved døden kort efter ulykken, mens en 21-årig mand, der også var i bilen, blev fløjet til Rigshospitalet, som senere meddelte, at han var uden for livsfare.

I bilen var også to kvinder på henholdsvis 20 og 23 år. De blev kørt til Nykøbing Sygehus. Begge mænd og den 20-årige kvinde er fra Lolland, mens den 23-årige kvinde er fra Falster.

123456789

Skriv et svar