28. marts 2024

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk

Midt- og Vestsjællands Politi slog i går til mod flere personer med tilknytning til grupperingen Loyal To Familia, LTF i Køge.

I forbindelse med aktionen fandt politiet flere skarpladte skydevåben med tilhørende ammunition, der bl.a. var gravet ned i et grønt område på Nylandsvej.

Politiet anholdt en 34-årig mand fra Køge, der sigtes for besiddelse af våben og et større kontantbeløb, som han ikke kunne gøre rede for.

Derudover anholdt politiet en 31-årig mand med ukendt adresse, som politiet anser for meget fremtrædende i grupperingen i Køge. Sidstnævnte forsøgte at løbe fra politiet, men det satte en politihund eftertrykkelig en stopper for.

Begge fremstilles i grundlovsforhør i dag med krav om varetægtsfængsling. Politiet forventer, at anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

Udover de ovennævnte anholdt politiet yderligere en 26-årig mand fra København, en 25-årig mand og en 22-årig mand fra Ringsted og en 23-årig mand fra Køge. De tre blev afhørt hele aftenen og løsladt i løbet af natten.

Tirsdagens aktion er en del af en målrettet indsats, som politiet i den seneste tid har lavet mod LTF, som bl.a. holder til i Køge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.