24-årig savnes efter bådbrand – bådejer sigtet i sagen




Arkivfoto: Nico (CC BY-SA 3.0)

Lørdag eftermiddag udbrød der brand ombord på en sejlbåd i Roskilde Fjord ved Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund.

Politi og redningsmandskab blev sendt til stedet, hvor bådens 22-årige mandlige ejer fik reddet sig i land. Da det stod klart, at en 24-årig mand, som også var ombord på båden var savnet, blev der igangsat en eftersøgning i området.

Lørdag aften blev eftersøgningen indstillet, men den blev genoptaget søndag morgen med hunde, hunde, helikopter og skibe. Men uden resultat og ved 14-tiden blev eftersøgningen indstillet.

Den 22-årige bådejer blev anholdt lørdag og sigtet for forsætlig brandstiftelse. Søndag eftermiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Hillerød og her valgte retten at løslade ham. Han er dog fortsat sigtet for brandstiftelse.

Der blev nedlagt referatforbud fra retsmødet.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.