29. marts 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/Daniel_B_photos/">Daniel_B_photos</a> / Pixabay

Arkivfoto: Daniel_B_photos / Pixabay
Retten i Glostrup har idømt en 23-årig rumænsk statsborger fem års ubetinget fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt for to forsøg på voldtægt i Hvidovre i januar i år.

Voldtægterne blev begået dels mod en ældre kvinde i hendes bolig i Friheden i Hvidovre den 22. januar og dels mod en yngre kvindelig studerende i hendes lejlighed i Rebæk Søpark den 29. januar.

Han henvendte sig til kvinderne under påskud af at bede om et glas vand, kom ind og forsøgte at voldtage dem. Men de råbte om hjælp, så den ældre kvinde fik skræmt ham væk, mens gode naboer kom den unge kvinde til hjælp. Det lykkedes gerningsmanden at stikke af i begge tilfælde.

Efterforskning og borgerhenvendelser efter en offentlig efterlysning førte til, at politiet anholdt en mistænkt den 6. februar 2017 og fik ham varetægtsfængslet dagen efter.

Retten idømte fredag ham fem års ubetinget fængsel til efterfølgende udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

– Voldtægt er grov forbrydelse, som hele retssystemet – politi, anklagere og domstole – ser meget alvorligt på, og det afspejler denne dom, siger anklager Jannik Rasmussen, Københavns Vestegns Politi.

Han tilføjer, at straffen for voldtægt generelt blev skærpet i 2016.

Den 23-årige dømte mand overvejer om han vil anke dommen. Han blev overført til fortsat varetægtsfængsling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.