Fem unge får bøde for bål i faldefærdig ejendom




Mandag eftermiddag kort før klokken 16.30 rykkede brandvæsnet ud til en mindre ildebrand i en forladt og til dels faldefærdig ejendom på Mosede Landevej i Greve.

Da brandvæsnet ankom til stedet, så brandfolkene, at en flok unge mennesker på afstand kiggede meget interesseret mod stedet. Indenfor var der ild i lidt halm/hø, hvilket brandvæsnet hurtigt fik slukket.

Der var ikke nogen naturlig forklaring på ildens opståen ud over, at nogen måtte have tændt et lille ”bål”.

Politiet kørte også til stedet med bl.a. en hundepatrulje, hvis hunde fik opsnuset de unge mennesker, der var gået væk ved politiets ankomst. De blev truffet på en sti, og der var tale om fem unge på 18 og 19 år fra Greve og Karlslunde. De erkendte at have været på stedet og blev derfor alle sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen som ansvarlige for det lille bål. De kan nu alle se frem til at modtage en bøde.

123456789

Skriv et svar