Trang til chips gjorde ung mand til butikstyv




Arkivfoto: Fotolehrling16 / Pixabay
Trangen til chips var i nat åbenbart meget stor for en 22-årig mand fra Fensmark.

Han benyttede sig af, at Netto i Ringstedgade i Næstved har åbent døgnet rundt, hvor han hentede tre poser chips. Men i stedet for at betale for sine snacks, forlod han forretningen uden at betale.

Han blev derfor tilbageholdt af personalet, som ved politiets mellemkomst fik fastslået tyvens identitet.

De tre poser chips blev tilbageleveret til forretningen, men den 22-årige blev sigtet for butikstyveri.

123456789

Skriv et svar