To mænd anholdt for butikstyveri, vold og frihedsberøvelse




Københavns Vestegns Politi efterlyste i sidste uge to mænd, som var mistænkt for butikstyveri, vold og frihedsberøvelse i Rødovre i en sag fra d. 27. juli i år.

Her havde to mænd ved 14-tiden været i Føtex i Rødovre Centrum, hvor de fyldte en indkøbskurv med elektronik og kødvarer, hvorefter de forlod butikken uden af betale.

En butiksdetektiv eftersatte de to mænd ud til parkeringspladsen ved Rødovre Centrum. Butiksdetektiven fik kontakt til mændene ved at åbne bilens passagerdør. Det fik dem til at bakke køretøjet og hive butiksdetektiven med ind i bilen. De kørte fra stedet med butiksdetektiven, som under kørslen derfra blev udsat for flere spark. Butiksdetektiven blev kort efter sluppet fri på Højnæsvej og gerningsmændene kørte fra stedet.

Efter røveriet udsendte Københavns Vestegns Politi en efterlysning af de mistænkte og i går blev de to mistænkte mænd så anholdt. De har været fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev varetægtsfængslet i 14 dage.

– Vi har modtaget en del henvendelser, siden vi i sidste uge gik ud med efterlysningen, og det er en stor hjælp. Så tak til alle, der delte vores efterlysning og rettede henvendelse til politiet i denne sag, siger politikommissær Henrik Hougaard.

123456789

Skriv et svar