Politiet efterforsker sag om krænkelser af børn i Hørve




Foto: Politi.dk

Midt- og Vestsjællands Politi har startet en efterforskning omkring seksuelt misbrug af mindreårige børn på 6-8 år i Hørve. Sagen er startet på baggrund af en henvendelse fra Odsherred Kommune.

Politiet har dagen igennem efterforsket sagen, og der har været afholdt et møde på Sydskolens afdelign i Hørve i anledning af sagen, hvor forældre fik mulighed for at tale med politiet og med repræsentanter fra skole og Odsherred kommune.

Politiet kan ikke sige nærmere om, hvor mange børn det drejer sig om. De foreløbige afhøringer tyder på, at der er tale om sager om blufærdighedskrænkelser. Man understreger dog, at efterforskningen ikke er færdig, og der kan naturligvis dukke nye ting op i forbindelse med arbejdet i sagen.

Politiet opfordrer til, at man kontakter os på tlf. 114, hvis man har mistanke om, at ens barn har været udsat for en seksuel krænkelse.

Politiet arbejdet fortsat med sagen, og der er endnu ikke foretaget anholdelse i sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi fredag aften.

123456789

Skriv et svar