Bilist ville undvige kat: endte i grøften i stedet




Foto: Rolf Larsen

En person måtte køres til sygehuset, da en bilist torsdag eftermiddag ville undvige en kat og i stedet bragede ind i et vejskilt. Det skriver Hornsherred Avis.

Uheldet skete kort før klokken 14 på Elverdamsvej ved Kirke Hyllinge. Her kom en 44-årig mand fra Kirke Hyllinge kørende og kort før en rundkørsel på stedet forsøgte han at undvige en kat på vejen. Det resulterede i, at han mistede herredømmet over bilen og påkørte et stort vejskilt, hvorefter bilen endte i grøften.

En 43-årige kvindelig passager blev bragt til sygehus for kontrol efter uheldet. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man ikke kender hendes tilstand, men umiddelbart var oplysningerne, at der ikke var tale om alvorlig skade.

This slideshow requires JavaScript.

123456789

Skriv et svar