29. marts 2024

Retten i Holbæk. Foto: Alex Christensen.

Retten i Holbæk. Foto: Alex Christensen.

En 41-årig mand er ved retten i Holbæk blevet idømt 3 års fængsel for bl.a. fuldbyrdet voldtægt af en mindreårig pige, samt flere andre krænkelser af børn.

Mens den 41-årige boede i Vestsjælland udsatte han to søstre for grove seksuelle overgreb. Pigernes familie var naboer til manden i perioden 2001 – 201og det var i forbindelse med, at pigerne blev passet og overnattede hos ham, at overgrebene fandt sted.

Det groveste forhold var en fuldbyrdet voldtægt af den ældste af de to piger, da hun var 8-9 år gammel.

Retten lagde til grund, at manden ved vold eller trussel om vold havde tiltvunget sig samleje med pigen. Han havde i øvrigt gentagne gange vist pigen pornofilm. Retten fandt ikke bevis for, som der stod anført i anklageskriftet, at han forinden skulle have bedøvet hende med medicin.

Manden blev også dømt for adskillige gange at have krænket pigen seksuelt, da hun var 6-7 år gammel.

Desuden havde han flere gange onaneret over for begge piger og på anden måde udsat dem for blufærdighedskrænkelse.

Anmeldelsen af forholdene skete i 2014.

Han blev også fundet skyldig i blufærdighedskrænkelse i form af blotteri over for fire forskellige grupper af børn, hvilket fandt sted fra mandens bopæl i Vestjylland i perioden fra september 2014 til marts 2015.

Fandt store mængder børneporno
Da politiet ransagede mandens nuværende bolig i Vestjylland, fandt man over 10.000 billeder og mere end 1.000 film med børneporno og retten fandt således manden skyldig i besiddelse af børneporno.

Tilfreds anklager
Retten i Holbæk idømte den 41-årig mand fra Vestjylland 3 års fængsel. Anklagerfuldmægtig Anders Rechendorff er tilfreds med dommen:

– Jeg er meget tilfreds med det resultat, retten kom frem til. Det er grove forbrydelser, manden er blevet dømt for, tilmed er de blev begået over en periode på flere år. Pigerne var små børn og der var et tillidsforhold mellem manden og familien. Det har dog været en vanskelige sag, for når forholdene ligger så lang tid tilbage, er det eneste materiale i sagen parternes vidneudsagn.

Manden var ikke til stede ved domsafsigelse, og det vides ikke, om manden ønsker at anke dommen til landsretten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.