29. marts 2024

Vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen ved en tidligere pressebriefing i sagen på Politigården. Foto: Københavns Politi.

Vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen ved pressebriefingen på Politigården. Foto: Københavns Politi.

Mandag eftermiddag blev liget af en kvinde fundet i vandet på sydvest siden af Amager.

Det var en mand der fandt liget af kvinden, da han var ude at cykle. Manden så noget, han mente lignede en krop og så nærmere efter, hvorefter han ringede til politiet.

Politiet har siden i eftermiddags arbejdet på stedet og mandag aften blev der indkaldt til pressebriefing foran politigården i København.

Her oplyste vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, at det var torsoen af kvinde, som var blevet fundet i vandet:

– Når jeg siger torsoen, så er det uden hoved, det er uden arme og uden ben, sagde vicepolitiinspektøren, som også oplyste, at torsoen er blevet kørt til retsmedicinsk, hvor der mandag aften afholdes ligsyn, hvorefter et afgøres om det giver mening at forsætte i aften og i nat med at lave en obduktion, eller om den udskydes til i morgen.

Ved ikke om det er Kim Wall
Der har været spekuleret i, om liget skulle være den svenske journalist Kim Wall, som den danske opfinder Peter Madsen har indrømmet døde ombord på hans ubåd, da de to var ude at sejle torsdag forrige uge. Peter Madsen har oplyst i retten, at der skete en ulykke og han har begravet Kim Wall til søs.

– Det er klart, at politiet, ligesom medier og alle mulige andre spekulerer i, om denne kvindekrop om det er Kim Wall. Det kan jeg sige nu, at det er alt, alt for tidligt at sige noget om. Vi ved det simpelthen ikke. Og det er klart, at ligeså snart vi får en identifikation, om det er Kim eller en anden, så vil vi naturligvis melde det ud. Men vi ved det altså ikke på nuværende tidspunkt, sagde vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen ved pressebriefingen.

Mandag aften havde politiet fortsat dykkere på stedet, som dykkede i området omkring findestedet, ligesom man fortsat dykker ved de positioner hvor Peter Madsens ubåd har været.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.