28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

En bus blev ramt af en sten, da den søndag d. 13. august klokken 12.22 kørte under en bro på Vestmotorvejen ved Sorø. Nu søger politiet efter vidner og en yngre person.

Ingen personer kom til skade ved stenkastet.

Flere vidner har efterfølgende kontaktet politiet, som nu har et signalement af en person, der befandt sig på broen:

Mand eller kvinde på 18-25 år, cirka 180 centimeter høj. Personen bar sort overtøj og muligvis en grå hættetrøje under overtøjet. Hætten var trukket op og dækkede for ansigtet. Personen havde enten en cykel eller en sort scooter med.

Politiet vil stadig gerne høre fra alle vidner, der var i nærheden af broen på Rustkammervej ved Sorø søndag den 13. august op til klokken 12.22. Hvis nogen genkender personen i signalementet herover, bedes de kontakte politiet på 114.

Undersøgelse af motorvejsbroen
Politiet har foretaget undersøgelser i og omkring broen, der løber hen over Vestmotorvejen. Broens konstruktion er umiddelbart i orden. Der er ingen afskalninger i betonen, og vejkanten er afsluttet med en cirka 8-10 centimeter høj kant. Så det vil, ifølge politiet, være meget vanskeligt for en genstand at rutsje hen over asfalten og ud over vejkanten og ned på motorvejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.