28. marts 2024

Uforsigtig brug af ukrudtsbrænder var onsdag aften ved 20-tiden skyld i en brand i et skur på Askevænget i Solrød Strand.

Politi og brandvæsen blev kaldt ud til Askevænget, hvor den første melding lød på, at der var brand i villa/rækkehus.

Det viste sigd og, at der var tale om et skur, som var brudt i brand kort efter en 53-årig mand havde brugt en ukrudtsbrænder.

Den uforsigtige brug af ukrudtsbrænderen førte til, at politiet sigtede den 53-årige for overtrædelse af beredskabskabslovgivningen. Han kan nu forvente at få en bøde.

Der skete mindre skade på skuret, og branden var slukket kl. ca. 20.30, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.