29. marts 2024

En 65-årig mand fra Slagelse blev tirsdag formiddag udsat for et tricktyveri, hvor han fik stjålet en halskæde.

Manden har overfor politiet oplyst, at han klokken 10.30 var blevet standset på Næstvedvej i Slagelse af en udenlandsk bil.

To kvinder havde spurgt om vej til sygehuset, og da han havde forklaret det, fik han tre kram, og den ene kvinde gav ham en halskæde om halsen.

Først, da kvinderne var forsvundet, opdagede den 65-årige, at kvinderne samtidig og behændigt havde skiftet hans egen halskæde ud med den anden.

Kvinderne var kørende i en bordeaux, højrestyret Vauxhall, muligvis polsk indregistreret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.