20. april 2024

En 25-årig mand blev tirsdag formiddag anholdt efter fund af en revolver i bil. Han blev i dag varetægtsfængslet i fire uger. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Den 25-årige, der, ifølge politiet, har relation til rockerklubben No Surrender, blev standset i sin bil i Brøndby. Der blev foretaget en ransagning af køretøjet, hvor der blev fundet en revolver med tilhørende ammunition.

– Det er en af Københavns Vestegns Politis første sager efter de skærpede regler trådte i kraft i straffeloven om besiddelse af skydevåben på offentligt sted. Det er vores opfattelse, at skydevåbnet falder inden for de nye regler, hvor minimumsstraffen er to års fængsel, udtaler politikommissær Søren Puggaard fra Københavns Vestegns Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.